Tilbage til oversigt      
       

 

Nødhjælpsremediet / Rescue Remedy

Nødhjælpsdråberne består af 5 af de 38 Bachs Blomsterremedier: Klematis for følelsen af at man ikke er tilstede, Soløje for følelser som rædsel og panik, Balsamin for anspændthed, Fuglemælk for chok og sorg og Kirsebærblomme for angsten for at miste kontrollen, hysteri.

Hvornår kan de bruges? Ved alle former for krisesituationer: Ulykker, traumer, chok, dødsfald, skænderier etc. Kan bruges mod eksamensskræk, tandlægeskræk, før jobsamtaler, før man skal holde tale etc.

Hvordan bruges de? Man tager 4 dråber fra essensflasken i et glas vand og drikker af dette i små slurke til man føler, man er faldet til ro. Da man ikke kan overdosere kan man tage efter behov og tilberede nye glas om nødvendigt. Kan også tages direkte på tungen, hvis man ikke har vand i nærheden.

Hvem kan bruge dem? Ikke bare mennesker men også dyr og planter kan have gavn af Nødhjælpsdråberne.